Risikovurdering
En del af myndighedsgodkendelsen vil være en risikovurdering
af det samlede anlæg.
Risikoanalyse er en disciplin, der normalt gennemføres i forbindelse
med større potentielt risikable anlæg, som visse procesanlæg
og atomkraftværker. Efterhånden er de blevet mere almindelige.
Fx er det et krav i Maskindirektivet, at der skal udføres risikoanalyser.
En analyse kan dog udføres på mange niveauer og i forskellige
faser af et projektforløb.
En typisk fremgangsmåde kunne være: Man udfører
en indledende analyse af designet og finder herved ofte nogle svagheder,
hvor designet skal ændres. Herefter udføres en fornyet
analyse osv. frem til det endelige design. Ligeledes udføres
risikoanalyser af driftsforhold som opstart og nedlukningsprocedurer
samt analyser af nødprocedurer.
Som en del af en risikoanalyse sættes vurderede sandsynligheder
på alle tænkelige hændelser, og der opstilles
risikotræer for mulige hændelsesforløb, hvor
der kan beregnes sandsynligheden for en vilkårlig hændelse.
Ud fra krav til hvor stor en risiko, der kan accepteres (fx for
en alvorlig ulykke på et A-kraftværk), ændres
og genberegnes på systemet, indtil ingen hændelser har
en sandsynlighed, der overstiger den ønskede værdi.
Ansættelse af sandsynligheder baserer sig på statistisk
materiale fra industrien, men for brændselsceller og brintanvendelse
i den brede befolkning findes der ingen relevant statistik.
For mindre og enklere anlæg anvendes ofte en mere enkel analyse,
hvor man undlader at sætte (spekulative) sandsynligheder på
hændelserne og derfor heller ikke regner på de kombinerede
sand-synligheder. I stedet kan identificerede risici opdeles i to
kategorier:
En med mulighed for personskade og en uden mulighed herfor.
Målet med risikoanalysen er så at undgå eller
minimere risici for personskade.
Endelig skal nævnes, at der bør ske en opfølgning
i takt med eventuelle anlægsændringer.
|
|