Standarder, retningslinier og forskrifter
  
    Sikkerhedsmæssige karakteristika for brint  
    Risikovurdering  
 


Risikovurdering


En del af myndighedsgodkendelsen vil være en risikovurdering af det samlede anlæg.

Risikoanalyse er en disciplin, der normalt gennemføres i forbindelse med større potentielt risikable anlæg, som visse procesanlæg og atomkraftværker. Efterhånden er de blevet mere almindelige. Fx er det et krav i Maskindirektivet, at der skal udføres risikoanalyser. En analyse kan dog udføres på mange niveauer og i forskellige faser af et projektforløb.

En typisk fremgangsmåde kunne være: Man udfører en indledende analyse af designet og finder herved ofte nogle svagheder, hvor designet skal ændres. Herefter udføres en fornyet analyse osv. frem til det endelige design. Ligeledes udføres risikoanalyser af driftsforhold som opstart og nedlukningsprocedurer samt analyser af nødprocedurer.

Som en del af en risikoanalyse sættes vurderede sandsynligheder på alle tænkelige hændelser, og der opstilles risikotræer for mulige hændelsesforløb, hvor der kan beregnes sandsynligheden for en vilkårlig hændelse. Ud fra krav til hvor stor en risiko, der kan accepteres (fx for en alvorlig ulykke på et A-kraftværk), ændres og genberegnes på systemet, indtil ingen hændelser har en sandsynlighed, der overstiger den ønskede værdi.

Ansættelse af sandsynligheder baserer sig på statistisk materiale fra industrien, men for brændselsceller og brintanvendelse i den brede befolkning findes der ingen relevant statistik.

For mindre og enklere anlæg anvendes ofte en mere enkel analyse, hvor man undlader at sætte (spekulative) sandsynligheder på hændelserne og derfor heller ikke regner på de kombinerede sand-synligheder. I stedet kan identificerede risici opdeles i to kategorier:
En med mulighed for personskade og en uden mulighed herfor.
Målet med risikoanalysen er så at undgå eller minimere risici for personskade.

Endelig skal nævnes, at der bør ske en opfølgning i takt med eventuelle anlægsændringer.