Nyhedsbrev januar 2011

IEA samarbejde om brintforskning
Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk )

2010 blev et meget aktivt år for IEA`s brintsamarbejde og det høje aktivitetsniveau ser ud til at fortsætte i 2011:

I alt 4 nye meget forskellige internationale samarbejdsprojekter blev søsat og der er forsat interesse for nye medlemskaber. I 2010 blev FN organisationen UNIDO-ICTET, medlem og der arbejdes på rammerne for et medlemskab af det Internationale Atom Energi Agentur.
De 4 nye projektsamarbejder omfatter:

  • Large Scale Hydrogen Delivery Infrastructure
  • Distributed and Community Hydrogen
  • Global Hydrogen System Analyses
  • Hydrogen Safety

IEA`s brintsamarbejde har 11 aktive projektsamarbejder, med dansk deltagelse i mere end halvdelen. For projektet vedr. Hydrogen Safety (start i 2011) er der pt. ingen danske interessenter, hvorfor disse efterlyses. Projektbeskrivelser for status for projekterne kan ses på www.h2-info.dk , som er den danske formidlingskanal for IEA samarbejdet.

Årsrapporter og andre officielle publikationer samt nyhedsbreve vedr. samarbejdet kan hentes på HIA (Hydrogen Implementing Agreement) sekretariatets hjemmeside: www.ieahia.org .

Via brintsamarbejdet fik Partnerskabet for Brint og Brændselsceller d. 10. juni 2010 lejlighed til at præsentere de danske brint- og FC aktiviteter ved en høring i U.S. Congress. Indlægget fra Aksel Mortensgaard, Partnerskabet, kan ses via www.ieahia.org eller www.h2-info.dk .

Jeg håber ligeledes, at der i forbindelse med Executive Committee mødet i IEA brintsamarbejde d. 15.-17. juni i København bliver mulighed for at præsentere nogle af de danske brint- og FC aktiviteter for mødedeltagerne, som typisk udgør ca. 40 personer fra ca. 20 forskellige lande.

DGC har via støtte fra de danske gasselskaber i 2010 fået mulighed for at fortsætte afprøvningerne vedr. transport af brint i naturgassystemet. DGC har via støtte fra både EUDP og gasselskaberne opbygget denne testfacilitet og resultaterne af afprøvningerne er rapporteret i 2010. (http://www.dgc.dk/publikationer/artikler/pdf_10/his_brint_test.pdf )
Arbejdet med denne aktivitet har også givet DGC mulighed for at deltage i det nye samarbejde om Large Scale Hydrogen Delivery Infrastructure.

DGC varetager den danske repræsentation i HIA`s styregruppe (Executive Committee) på vegne af Energistyrelsen og DGC`s deltagelse finansieres af EUDP og de danske gasselskaber i fællesskab.

Godt Nytår

Jan